Alt du skal vide om Staffordshire bull terrier

En Staffordshire bull terrier er kendt for 2 ting – dens vedholdenhed og dens godmodighed. Den muskuløse hund er en dejlig familiehund, som knytter sig tæt til de mennesker, den bor sammen med.

Bull terrieren (der ofte blot omtales som en ”Staffy”) kræver en god portion opmærksomhed og fokuseret træning som hvalp, så dens anlæg for stædighed ikke tager overhånd i voksenalderen.

Den charmerende hund kan sagtens opdrages til at omgås andre hunde og hvalpe, når du træner socialisering med den fra hvalpestadiet af.

Profil Portraet Staffordshire Bull Terrier
Profil

Raceinfo

Personlighed

”Staffy’en” har en stærk personlighed. Det er en bestemt hund, der har brug for at leve i tydelige rammer, så dens tendens til stædighed ikke kommer til at volde problemer for dig, familien og andre mennesker.

Hunderacen er fra naturens side venlig, nysgerrig og aktiv. Det er forskelligt, hvordan hundene udvikler sig, når de er blevet kønsmodne. Er hunden blevet socialiseret som hvalp, vil den bibeholde sit legesyge, opsøgende og modige sind. Har hunden ikke socialiseret med andre hvalpe som lille, kan den udvikle sig til at blive en mere reserveret hund, der kan have enerådende karaktertræk.  

Forventet levetid

Kan blive op til 16 år.

Antal i Danmark

Staffordshire bull terriere er mindre udbredte herhjemme. Det er primært i England, at hunderacen er populær. De første hvalpe blev indregistreret i England i 1935, og i 2006 blev den udråbt til at være den mest populære hund i hele Storbritannien.

Skulderhøjde – han

48 cm

Skulderhøjde – hun

45 cm

Vægt – han

13-17 kg

Vægt – hun

11-15 kg

MERE INFORMATION OM STAFFORDSHIRE BULL TERRIER

10 ting du skal vide om Staffordshire bull terrier

Der er flere ting, du skal sætte dig ind i, før du vælger hund. Du skal have styr på en hunderaces behov for motion, dens personlighed og den særlige behov og egenskaber.

Hundens personlighed og behov for træning eller motion skal matche din livsstil.

Herunder kan du læse mere om de 12 vigtigste forhold, som du skal kende til hos en ”Staffy”.

Dogue De Bordeaux Faml

#1: Familieegnet

Staffordshire bull terrieren er fremavlet til at være en familiehund. Den er hengivende, loyal, kontakt- og tryghedssøgende, og den knytter et stærkt bånd til sin familie.

I mødet med andre mennesker eller hunde kan ”Staffy’en” være reserveret eller let besidderisk. Ser hunden sin ejer kæle og snakke med en anden hund, kan ”Staffy’en” markere sig, fordi den føler sig usikker eller overset.

Dens stædige og vedholdende væsen kræver fokuseret træning, så hunden ikke bliver en prima donna i familien. Den er dog meget følsom, og kan reagere med flovhed og tristhed, hvis den irettesættes med en hård tone.

  • Familieegnet – karakter: 4 ud af 5 80%
Familieegnet

#2: God med børn

Det er særligt børn, en Staffordshire bull terrier nærer stor kærlighed til. Instinktivt vil den holde af og søge kontakt til familiens mindste medlemmer.

Før du køber hund, skal du være sikker på, at hundens temperament, behov for opdragelse og motion matcher din livsstil.

Det kræver tid at opdrage din Staffordshire bull terrier, så den let omgås børn. Samme indlevelsesevne som din hund har, når det kommer til motion, vil den også have i forhold til lege med børn. Den kan ikke altid selv mærke, hvornår det er tid til at stoppe med en leg.

Lege med mindre børn kan risikere at gå over grænserne hos familiens mindste medlemmer, og derfor skal din hund opdragelse til at reagere på ”Stop!”.

  • God med børn – karakter: 3 ud af 5 60%
Staffordshire Bull Terrier Interaktiv

#3: Træning og opdragelse

Det er ikke kun fysisk træning, der er behov for, når din ”Staffy” skal trænes og stimuleres. Den intelligente hund har behov for opgaver, der kan udfordre hjernen. Det er oplagt at kombinere den fysiske og mentale træning. Lydigheds- og apporteringstræning er perfekt for din selvbevidste og intelligente hund.

Træningen og reguleringen af din hunds adfærd skal ske med en positiv eller neutral tone. Skældud vil have en nedbrydende effekt på hundens psykiske styrke, og den kan reagere ved at lukke sig inde og blive usikker.

I vinterperioden skal du have omtanke for hundens manglende underuld i pelsen. Det er dette lag af isolerende uld, der giver hunde varmen i de kolde tider af året. Din Staffordshire bull terrier kan let kommet til at fryse, hvis den ikke beskyttes af en hundefrakke med blødt for.

Den vigtigste træning for din hvalp er socialisering. For ”Staffy’en” er den sociale træning være særlig betydningsfuld, da den er kilden til, at din hvalp livet igennem er albalanceret i mødet med nye mennesker eller fremmede hunde.

  • Træning og opdragelse – karakter: 4 ud af 5 80%
Staffordshire Bull Terrier To

#4: Kan være alene hjemme

Din ”Staffy” vil ikke bryde sig om at være alene hjemme i for lang tid af gangen. Den er en social hund, som stimuleres ved at være i kontakt med de mennesker, den bor hos.

Du kan sagtens lade din muntre og livsglade hund være alene hjemme i nogle timer, når du har trænet den til det. Sørg for at vænne hunden til at være på egen hånd i lidt tid af gangen. Efterhånden som din hund vænner sig til at være alene i 10 minutter, kan du udvide tiden til 15 minutter og så fremdeles.

Før du lader din Staffordshire bull terrier være alene, skal du sikre dig, at den har fået en god portion motion. Det kan føre til destruktiv adfærd, der vil gå udover boligens møbler og interiør, hvis hunden keder sig og har behov for bevægelse.

  • Kan være alene hjemme – karakter: 5 ud af 5 100%
Staffordshire Bull Terrier Opmorkosm

#5: Lydighed

Om en Staffordshire bull terrier er lydig eller ej, vil i høj grad afhænge af, hvordan den er blevet opdraget. Din hund vil trives bedst med at bo og leve i rammer med stor grad af tydelighed. Når den ved, at det er dig, der bestemmer derhjemme, vil den lystre alle dine kommandoer.

Sørg for at vedligeholde lydighedstræningen året rundt. Det kan foregå både indenfor, i haven og til træning i den frie natur.   

  • Lydighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Staffordshire Bull Terrier Lytter

#6: Stædighed

En Staffordshire bull terrier er kendt for sin stædighed. Der er både fordele og ulemper ved hundens evne til at holde fast, fortsætte og ikke give op. Når det kommer til træning, kommer evnen til vedholdenhed hunden og dig som ejer til gode. Din ”Staffy” vil strække sig langt for at lykkes med den eller de opgaver, som du har givet den.

Hvad angår psykisk udvikling, er det en god idé at have stædigheden i mente. Når først din hund har taget en beslutning om noget, den vil eller ikke vil, kan det blive en udfordring for dig og din familie at ændre på dette.

Der er brug for god opdragelse fra hvalpestadiet af, så din charmerende og aktive hund ikke bliver for enerådende.

Det er ikke besværligt at opdrage og regulere din hunds adfærd. Som følge af dens hengivenhed og dens ønske om at gøre sin ejer glad vil den gerne samarbejde og lytte.

  • Stædighed – karakter: 3 ud af 5 60%
Staffordshire Bull Terrier Glad

#7: Aktivitetsniveau

En ”Staffy” er en meget aktiv hunderace. Den har brug for daglig motion, der kan foregå enten som gåture, leg eller træning. Der er behov for motion i højt tempo for, at den nysgerrige og energiske race kan få brændt alt sit dagligt krudt af.

En løbetur eller apporteringstræning vil begge være ideelle motionsformer for hunderacen. Både i den frie natur og til træning får racen stimuleret sine instinkter for at søge og opdage nye dufte.

Den tætpakkede krop kan skabe udfordringer hos din hund på de varmeste måneder af året. Når det er højsommer, skal du dyrke motion med din Staffordshire bull terrier enten morgen eller formiddag og igen sent om aftenen. Undgå så vidt muligt at din hund får pulsen op, når solen bager mest.

Din hund kan have svært ved at komme af med varmen igen, og det kan føre til hedeslag.

En ”Staffy” mærker ikke nødvendigvis selv, hvornår det er ved at være slut med en aktivitet, leg eller løb. Den har brug for, at du sætter en tidsmæssig begrænsning på den fysiske aktivitet, da overanstrengelse kan skabe stress hos hunden.

  • Aktivitetsniveau – karakter: 5 ud af 5 100%
Hunde Har

#8: Fælder hunden?

Det er minimalt, hvad din Staffordshire bull terrier vil fælde. Den engelske hunderace er iblandt de racer, som fælder mindst. Hundene har ingen underuld, og det er derfor let og ubesværet at pleje pelsen.

Den korte og ru pels kan børstes med jævne mellemrum. Den mest effektive måde at fjerne løse hår på er ved at tørre hundens pels af med en fugtig klud.

  • Fælder hunden? – karakter: 4 ud af 5 80%
Nyser Allergi Hunde Firkant

#9: Allergivenlighed

Det er ikke længden af pels, der er afgørende for, hvorvidt en hund er mere eller mindre allergivenlig. Det handler derimod om, hvorvidt den har underuld eller ej. Allergener er de små partikler, som kan skabe allergiske reaktioner hos såvel børn som voksne. Allergener findes i ulderuld, spyt og urin.

Eftersom Staffordshire bull terriere ikke har underuld, hører racen derfor til de mere allergivenlige hunde.

Der findes ikke hunde, som er 100% allergivenlige. Der vil altid være en risiko for, at du, din ægtefælle eller en af dine børn kan opleve allergiske reaktioner, når der bor i hund i hjemmet.

  • Allergivenlighed – karakter: 2 ud af 5 40%
Staffordshire Bull Terrier Lydig

#10: Vagtegenskaber

Vurderet på udseendet skulle man tro, at en Staffordshire bull terrier er en vagthund. Tilbage i 1800-tallet blev racen avlet til at være kamphunde, hvilket fortsat ses på deres kropsbygning i dag. Hunderacen bliver i dag kun brugt som familiehunde i Danmark.

Du kan træne din ”Staffy” til at besidde vagtegenskaber. Det vil især være dig som ejer og børnene i husstanden, som hunden ønsker at beskytte.  

Egentlig vagthund egner ”Staffy’en” sig ikke til. Den er kærlig, legesyg og har stort set altid et muntert humør. Disse skønne og positive karaktertræk ligger stærkest i DNA’et hos din hund, og den vil trives mest med at blive opdraget og trænet på en måde, som passer til dens natur.

  • Vagtegenskaber – karakter: 2 ud af 5 40%

KARAKTERISTIKA FOR STAFFORDSHIRE BULL TERRIER

Karakter Overblik

4

Familievenlig

2

God med børn

4

Nem at træne

5

Kan være alene hjemme

4

Lydighed

3

Stædighed

5

Aktivitetsniveau

4

Fælder hunden?

2

Allergivenlighed

2

Vagtegenskaber

4

Størrelse

3

Erfaring med hunde fra ejer

Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)

Anbefalet kost

Når der skal købes foder til din ”Staffy”, er det vigtigt, at du køber produkter med en komplet ernæringsprofil. Din aktive hund har brug for både kød, grønt og kulhydrat for at trives fysisk og udvikle sig optimalt.

I forbindelse med køb af bedste hundefoder er det en god idé at være opmærksom på hunderacens tendens til at lide af leddegigt i seniorårene og udvikle hudproblemer som voksen. Det kan være nødvendigt at skifte foder, hvis din Staffordshire bull terrier reagerer dårligt på et bestemt foderprodukt.

Sørg for at købe din hundemad fra en specialiseret forhandler, der tilbyder både hvalpefoder, allergivenligt foder og seniorfoder.



Anbefalet legetøj

Der er behov forskelligt aktivitetsudstyr og hundelegetøj til din Staffordshire bull terrier. I sommerperioden vil den elske, når du træner kaste- og hentelege med den, eller når du arbejder med apportering. Til disse formål vil en klassisk bold eller et stærk knudereb være gode valg af redskaber.

Din ”Staffy” elsker, når du belønner den og giver den masser af opmærksomhed. Når hunden har udført en opgave eller klaret en udfordring, kan du belønne den med godbidder eller en sjov bamse med lyde.

I den kolde vinterperiode hvor hunden let kommer til at fryse udenfor, kan der laves udfordrende og udviklende lege for din hund i boligen.

Her kan hundespil bruges til stimulering af hundens taktiske og logiske egenskaber.



Relaterede annoncer

9500 Hobro
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
26.07.2022
Pris: 18.900 kr.
9500 Hobro
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 18.900 kr.
2860 Søborg
God børne pony
Køn
Race
-
Alder
Alder
16 år
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 20.000 kr.